Vinbonden og (luge)konen

Vinbonden Ib kom til Fjordgård i 1978, indført fra Sjælland og stadig ”tilflytter” trods over 40 års integrationsindsats. Opvokset på en gård og uddannet indenfor reklame.

Vinbondens kone Hanne – som kalder sig lugekone – har boet her altid, bortset fra under uddannelsen til sygeplejerske og udlandsrejser - herunder to år til Argentina, Hannes andet fædreland - hvor familien, på grund af forfædrenes udvandring, er større end herhjemme.

Kendskab til vin og vindyrkning kunne ligge på et meget lille sted, da vi begyndte i 2003.
Bøger, vingårdsbesøg, foredrag/seminarer og rådgivning lagde/lægger viden på – men ikke mindst øvelsen i praksis og erfaringerne år for år fik pråsen til at gå op – både det, der går godt og det, der ikke gør! Og der er stadig meget at lære.